Udskiftning af toilet

Udskiftning af toilet

Hvis man skulle nævne blot én ting vi ikke får sat nok pris på i hverdagen, og som vi med sikkerhed tager en smule for givet, må det næsten være toilettet.

Den hvide porcelæn trone. Det er ikke mere end et par eller fire generationer siden at man måtte skaffe sig af med sin fordøjet indtagen på anden vis end igennem toilettet og kloakken.

Tro det eller ej, men der var en tid hvor man ikke havde den luksus som vi har i dag.

Stort set alle har et toilet nu om, og vi bruger det nok alle sammen mindst en, to eller tre gange om dagen, og med et gennemsnit på 2,1 antal personer per husstand i Danmark fordobles det lige engang.

Hvad gør man når ens toilet går i stykker?

Jo, man kontakter selvfølgelig en VVS-installatør, såfremt man ikke er i stand til at gøre det på egen hånd.

Når du er blevet sat i kontakt med en af vores VVS’ere vil I sammen aftale nærmere omkring forløb og materialer.

Men hvad kan du ellers forvente?

Du skal være forberedt på at kunne give håndværkeren du snakker med, så meget information som muligt.

Du kan spare dig selv for en håndfuld kroner, ved at være lidt forberedt og undersøge nogle ting på forhånd. For jo mindre du bruger af hans tid, jo billigere kan du få skiftet dit toilet.

Du kan med fordel undersøge følgende på egen hånd:

  • Har dit nuværende toilet en skjult S-lås, synlig S-lås eller en P-lås?
  • Står dit nuværende toilet på gulvet eller er det hængt op på væggen?
  • Er dit afløb et støbejernsafløb eller et plastikafløb?
  • Kan man lukke for vandet ved toilettet?
  • Hvilket toilet skal du have installeret efterfølgende?
  • Er gulvet omkring af fliser eller laminat?

Du kan med fordel tage nogle billeder af dit nuværende toilet og dets installationer, og sende det til VVS’eren, så han ved hvad han kan forvente.

Toilet udskiftning

En VVS’er vil ankomme til din adresse, og hvis han har fået alle de fornødne oplysninger forinden, vil han garanteret af have de nødvendige komponenter med til en udskiftning af toilet.

Til at starte med vil han lukke for vandet til dit toilet og afmontere tilslutningsslangen. Derefter tømmer han cisternen (kummen) for vand og løsner skruerne. Efter det vil han prøve at tømmevandlåsen for restvand, så der ikke drypper vand på gulvet, når toilettet bæres ud.

Når toilettet er afmonteret, er det tid til at afrense gulvet under toilettet og evt. rense gammel silikone eller lyncement. Efter det er gjort, vurderes der om de eksisterende tilslutningskomponenter er i god eller dårlig stand. Dette er for at afgøre om disse kan genbruges eller skal udskiftes. Når tilslutningskomponenterne er tilstrækkelige, bliver det nye toilet sat løst på.

Udskiftning af toilet pris

For at gøre det så billigt som muligt, anbefales det selvfølgelig, at man gør det hele selv. Du kan sagtens finde et nyt toilet på den gode side af 1000kr, hvilket er et beskedent beløb for sådan en luksus facilitet. Du kan blandt andet finde det billigt i butikker som Bauhaus og VVS-eksperten Og som beskrevet i ovenstående afsnit, så er udskiftning af toilet ikke den mest komplicerede operation.

Men skulle det vise sig at man gerne vil have en autoriseret VVS-installatør til det, kan man godt forvente at et nyt toilet + toiletsæde inklusiv montering, kan komme til at koste alt mellem 3500-4500kr inklusiv moms. Det er selvfølgelig kun en cirka pris, som kan variere alt efter hvilket toilet du skal have monteret og hvor du befinder dig i landet. Befinder du dig et sted med stor konkurrence, vil det typisk være billigere end hvis du bor et sted hvor konkurrencen er lille, da der er færre om buddet.

Hvordan kan jeg gøre det billigere for mig selv og spare penge?

Vi kan alle sammen godt lide at spare penge på de ting vi anskaffer os. Og det er ikke fordi at udskiftning af et toilet ændrer på denne tendens.

Men hvad kan man som privatperson gøre for at spare på dette område? Man vil jo gerne have det gjort korrekt, så man ikke ender ud i en vandskade, som vil gøre hele operationen endnu dyrere.

Du kan gøre som følgende:

  • Find det billigste toilet du kan købe.
  • Find et toilet med samme monteringshuller, som det gamle.
  • Find et toilet som er samme model som dit gamle hvis dette er muligt.
  • Forbered VVS’er vha. billeder eller anden information (Som nævnt tidligere).
  • Genbrug dit gamle toiletsæde.
  • Genbrug tilslutningsslangen hvis denne stadig er intakt og i god stand.

Hvis de tidligere huller stadig passer til det nye toilet, skrues det direkte i de gamle huller, men med nye rawlplugs. Hvis det skulle vise sig at hullerne ikke passer, markeres der hvor de nye huller skal bores, hvorefter han så vil bore dem. Efter toilettet er sat fast, stabiliseres det med nogle små klodser eller skiver, så man ikke står med et skævt eller vippende toilet.

Når man har sikret sig at toilettet står fast og stabilt, monteres så tilslutningsslangen og vandet åbnes for, for at fylde vand i toilettets vandlås. Dette er for at undgå at der kommer grimme lugte fra afløbet. Dernæst skrues toilettet fast og afslutningen ved gulvet kan laves. Det laves enten med silikone eller lyncement. Til slut monteres et toiletsæde, hvis man gerne vil have sådan et, og så er sådan en montering af et toilet egentlig færdig.

Udskiftning af toilet (gør det selv)

Afmontering af toilet

  1. Start med at lukke for vandtilførslen til toilettet. Der sidder mange gange en lille hane på bagsiden. Skyld derefter ud i toilettet et par gange til cisternen udtømmes helt. Herefter afmonterer du vandtilførselsslangen.
  2. Løsn skruerne til toilettet, og få fugen rundt om toilettet til at give slip. Hvis den er af silikone, kan du med fordel benytte en hobbykniv, eller prøve at banke den forsigtigt løs. Husk at passe på dit gulv.
  3. Nu skal du løfte toilettet løftes af gulvet, og i forbindelse med dette er det en god idé at sikre sig, at skålen er nogenlunde tømt for vand, så du ikke ender ud i at der løber vand ud på gulvet.

Montering af toilet

  1. Start med at sætte det nye toilet på det gamle afløb, og vær omhyggelig med at sætte toilettet som du gerne vil havde det stående fremover. Når du er sikker i din sag, sætter du en tusch eller lignende i hullerne og markerer hvor der skal skrues skruer i.
  2. Tag derefter toilettet af igen, og gør så klar til at bore (med en slagboremaskine), hvis dette er nødvendigt. Det er kun nødvendigt, hvis ikke det nye toilets huller matcher det gamle toilets. Brug borstørrelse og rawlplugs, som passer i de rette dimensioner til montageskruerne.
  3. Sæt herefter toilettet på og skru det godt fast. Sæt gerne propper på skruerne, så du undgår at der kommer skidt og snavs ned i hullerne.OBS!
    Hvis der er lagt gulvvarme, skal du lige stoppe op og genoverveje situationen engang. Det kan ende galt hvis du sender boret ned i gulvvarmen, og dette er uanset om den er elektrisk eller via vand. Hvis der er tale om gulvvarme via vand, som er installeret af en fagmand, burde der ikke ligge rør under toilettet, og er det gamle toilet skruet fast, burde der ikke være noget farligt ved det.
  4. Er det gamle toilet limet fast, eller har du ikke helt lyst til at bore, er det en god idé at lime det nye toilet fast også. Det er nemlig både en nem og holdbar løsning. Forsøg at lægge et par gode striber montagelim under toilettes kant. Brug f.eks. malertape til at markere rundt om toilettet når det står løst på gulvet, husk at fuge efter. Hvis der er skruehuller i toilettet, kan du bare lime skruepropperne fast.
  5. Tilslut vand og vupti, så er dit nye toilet monteret og klar til brug.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Nogle gange kan det være besværligt at montere et nyt toilet. Dette er særlig ved ældre beboelse hvor afløbsrøret er af støbejern. Her bør du overveje om det ikke er på tide at tilkalde en fagmand.

Hvis du er interesseret i flere ‘gør det selv’ tips, kan du besøge handyman på YouTube.

Betingelser for indsendelse af opgave på domæne.dk

Vi behandler de indsendte opgaver med stor seriøsitet. Derfor skal du have et reelt ønske og behov for at få opgaven udført. Har du allerede indhentet 3 eller flere tilbud, kan vi i nogle tilfælde og med hensyn til vores tilknyttede håndværkere reducere antallet af tilbud.

domæne.dk kan i særtilfælde ikke garantere, at det er muligt at finde tre håndværkere, der har mulighed for at påtage sig din byggeopgave. Men vi lover at gøre vores bedste.

Fra tid til anden bruger vi de indsendte opgaver til at markedsføre portalen. Det betyder, at dele af opgavebeskrivelsen kan blive synlig på siden, eller på andre hjemmesider tilhørende domæne.dk. Vi kunne dog aldrig finde på at offentliggøre nogle personlige oplysninger.

domæne.dk kan ikke stå til ansvar i stridsager mellem bruger og håndværker. Hvis bruger er utilfreds med den udførte opgave, er det alene håndværkeren, der kan drages til ansvar.